Skip to main content

Helmerhus, Københavns Rådhusplads

Funktion:

Miljørådgivning, tilsyn, procesfacilitering.

Projektperiode:

2021-2023

Bygherre:

Square Copenhagen ApS c/o DEinternational Denmark ApS

Projektbeskrivelse

Projektet omhandler ombygning af det 130 år gamle Helmerhus for OPES GmbH. I alt en ombygning og renovering af 17.000 m2 til moderne kontorer på Rådhuspladsen. Projektet forventes færdigt i slutningen af 2024. DJ Miljø & Geoteknik er totalrådgiver på nedrivningen. Eggersen Miljø & Sikkerhed ApS har fungeret som underrådgiver til DJ-MG i form af udarbejdelse af grundlaget for arbejdsmiljøkoordineringen og udbudsmaterialet. Projektet er udbudt i en totalentreprise til Hoffmann A/S. Hertil er der en særskilt hovedentreprise for softstrip- og miljøsaneringsentreprise.

Vores rolle i projektet

DJ Miljø & Geoteknik P/S har fungeret som miljørådgiver i projektet, herunder udbud af en softstrip- og miljøsaneringsentreprise, byggestyring og selvfølgelig udarbejdelse af miljørapporter for byggematerialer.

Ligeledes har vi stået for tilsyn med udførelse og aflevering samt arbejdsmiljøkoordinering i projekteringsfasen for nedrivnings og opbygningsentreprisen, i samarbejde med underrådgiver Eggersen Miljø & Sikkerhed ApS, herunder PSS, byggepladsindretning, risikovurderinger ift. miljøforhold og nedrivning.

Ud over miljørådgivning, har DJ Miljø & Geoteknik spillet en væsentlig rolle i at skabe en proces, hvor alle parter (arkitekter, bygherre og entreprenør) har kunne komme med input, således at projektet har stået bedst muligt.

Faser i projektet

Indledende dialog, undersøgelser inkl. udarbejdelse af alle relevante beskrivelser, tilhørende tilbudslister, udbud, markedsdialog samt licitation og udførselsrådgivning.

Verdensmål 9 og 12:

Der har fra starten været et stort fokus på bæredygtighed i projektet. Derfor har DJ Miljø & Geoteknik i samarbejde med Søndergaard A/S og Hoffmann A/S rådgivet omkring projektet og bygningens ressourcer, eksempelvis Grøn Byggeplads, bortaktionering af inventar, samt upcycling af visse byggematerialer. De forskellige tiltag i projektet understøtter aktivt både verdensmål 9 om effektiv udnyttelse af ressourcer og verdensmål 12 om reduktion af affald og øgning af genanvendelse.