Velkommen som fastansat, Sophia-Amalie
Stort tillykke til Sophia-Amalie Christensen, som netop har afsluttet sin bacheloruddannelse i naturressourcer 👏
Sophia-Amalie har i sit bachelorprojekt ”Udpegning af sammenhængende naturområde ved Skensved Å” arbejdet med planlægning og udpegning af et naturområde med henblik på at skabe biologisk sammenhæng i et fragmenteret og landbrugspræget landskab. Projektet bygger på GIS-analyser af bl.a. hydrologi, historiske kort og geomorfologi.
Projektet er udarbejdet som et strategisk planlægningsværktøj med afsæt i Den Grønne Trepartsaftale og kommuneplanerne for Køge, Solrød og Roskilde.
Fra februar er Sophia-Amalie fastansat hos os som miljørådgiver i team Natur- og Industrimiljø. Her kommer hun til at arbejde med miljøfaglig rådgivning, herunder VVM-screeninger samt vandhåndteringstilladelser – både ansøgninger og tilhørende risikovurderinger.
Derudover indgår oplæring i udførelse af flagermusundersøgelser og udarbejdelse af ansøgninger om miljøgodkendelser for listevirksomheder som en del af rollen.
Hos dj-mg prioriterer vi høj faglighed, tværfagligt samarbejde og tidlig inddragelse i reelle projekter. Vi ser stor værdi i at udvikle kompetencer internt og skabe en tæt kobling mellem uddannelse og praksis. Vi er derfor glade for, at Sophia-Amalie fortsætter hos os som en del af teamet.