Skip to main content

Velkommen til Cecilie i team Jord & Grundvand

Vi har i marts sagt velkommen til Cecilie Baastrand, som er startet i vores team for Jord & Grundvand med base i Odense.

Cecilie kommer fra en stilling hos Miljøstyrelsen, hvor hun de seneste år blandt andet har beskæftiget sig med affaldshåndtering – med særligt fokus på bygge- og anlægsaffald.

Fagligt har Cecilie en kandidatgrad i kemi med sidefag i biologi, hvilket giver et solidt udgangspunkt for arbejdet med miljøfaglige problemstillinger.

Hos dj-mg skal Cecilie blandt andet arbejde med § 8-ansøgninger samt andre opgaver inden for jord- og grundvandsområdet.

Om sit valg af dj-mg fortæller Cecilie:

Stillingen vakte interesse, fordi den giver mulighed for at arbejde videre med miljøområdet og samtidig bringe eksisterende kompetencer i spil i konkrete projekter.

Vi er glade for at have dig med på holdet 🤝