Munke Bjergby, Sorø

Munkebjergby Sorø

Funktion: Sagsstyring, koordinering, flagermusundersøgelser.

Bygherre: Sorø Spildevand A/S

Projektperiode: 2021-2022

Projektbeskrivelse:

Ejendommene i Munke Bjergby er delvist separatkloakerede og fælleskloakerede eller beliggende i det åbne land med egne renseløsninger. I 2018 blev renseanlægget i Munke Bjergby nedrevet og erstattet af pumpestation.

For at optimere denne løsning skal regnvandet, Jf. Sorø Kommunes spildevandsplan (2020), fraskæres. Derfor skal fællessystemet i Munke Bjergby udskiftes til to separate ledninger, henholdsvis spildevand- og regnvandsledning.

Projektet omfatter en del af Munke Bjergby (ca. 143 boliger), som skal separatkloakeres, hvorved der anlægges nye spildevands- og regnvandsledninger på 10 veje.

Vi har udført følgende opgaver:

  • Sagsstyring og koordinering af forløb
  • Ansøgning om VVM-screening
  • Ansøgning om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til oprensning og udvidelse af rense- og forsinkelsesbassin
  • Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til oprensning og nedlæggelse af forsinkelsesbassinet
  • Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 18, fortidsmindebeskyttelseslinjen, til midlertidig terrænændring og opsætning af afspærring
  • Flagermusundersøgelser
  • Ansøgning om landzonetilladelse til anlæg af rense- og forsinkelsesbassin samt ansøgning af om midlertidig landzonetilladelse til midlertidig skur- materiel- og mellemdeponiplads til jord
  • Ansøgning om tilladelse til midlertidig grundvandssænkning og udledning af grundvand i forbindelse med anlæg af rense- og forsinkelsesbassin
  • Ansøgning i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 19 om midlertidigt mellemdepot og genanvendelse af vejjord.


Verdensmål 15:

I forbindelse med projektet har DJ Miljø & Geoteknik udført miljøkonsekvensvurdering (VVM-screening), som havde til formål, at sikre at der blev gennemført en vurdering af projektets virkninger på det omkringliggende miljø, herunder natur, habitater og biodiversitet (delmål 15.1 og 15.5).

Desuden har vi udført flagermusundersøgelser, som skulle kortlægge, hvorvidt der var flagermus i projektområdet og i så fald, hvilke arter der var tale om, så disse kunne beskyttes bedst muligt i bygge- og anlægsperioden. Dette understøtter direkte delmål 15.5 om at begrænse forringelse af naturlige levesteder og beskyttelse af truede arter.