Skip to main content

Cirkelbuen, Hillerød

Funktion:

Projektledelse, miljørådgivning

Projektperiode:

2018 – 2022

Bygherre:

Ikano Bolig A/S

Projektbeskrivelse

Cirkelbuen er et nyt boligområde, som skal etableres i Ullerød Nord, Hillerød. Cirkelbuen har et areal på ca. 114.000 m2, og vil efter realisering danne byrum for både etageboliger, rækkehuse og parcelhuse. Cirkelbuen ligger i et naturskønt område med store grønne fællesarealer, søer og natur lige i baghaven.

Byggemodningen af Cirkelbuen skal udføres i 3 etaper. DJ Miljø & Geoteknik P/S er med som miljørådgiver fra start til slut.

Opgaver:

  • Sagsstyring og koordinering af forløb, inkl. udarbejdelse af due diligence.
  • VVM-screening af midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med kloakering og etablering af vej.
  • Ansøgning om midlertidig grundvandssænkning, jf. Vandforsyningsloven § 26, stk. 2, inkl. nedsivning og udledningstilladelse af oppumpet grundvand.
  • Ansøgning om dispensationer fra Naturbeskyttelsesloven § 3 til flytning og oprensning af § 3-beskyttede søer.
  • Planlægning af paddehegn, inkl. paddepassager under veje. Gentagende tilsyn med paddehegn.
  • Geotekniske undersøgelser til udarbejdelse af jordhåndteringsplaner for kommende bygge-/anlægsarbejder, herunder volumenberegning samt skelnen mellem respektive jordarter og deres videre anvendelser.
  • Jordhåndteringsplan indeholdende beskrivelse af håndteringen af overskudsjorden fra byggemodningen til genindbygning i støjvolde.

Verdensmål 15: 

I forbindelse med flytningen af de § 3-beskyttede søer i området, blev disse oprenset for at skabe bedre forhold for paddearterne i området, herunder spidssnudet frø (bilag IV-art). Desuden blev der opsat både midlertidige og permanente paddehegn. De midlertidige paddehegn blev opsat for at beskytte padderne i anlægsperioden og de permanente paddehegn, samt en paddetunnel blev anlagt for at undgå at dyrene kommer i kontakt med trafikken.

Disse tiltag i projektet bidrager alle aktivt til delmål 15.5 om blandt andet at begrænse forringelse af naturlige levesteder og beskytte truede arter.

Har du spørgsmål ?