DJ Miljø & Geoteknik blev bedt om at udføre støj- og vibrationsmålinger med det formål at sikre, at naboejendomme ikke blev udsat for uhensigtsmæssige påvirkninger fra byggepladsstøj, særligt i forbindelse med pilotering.
Projektet omfattede blandt andet montering af to vibrationsmålere og én støjmåler, der kontinuerligt overvågede påvirkningerne. I henhold til de strenge krav til støjniveauer fastsat af Køge Kommune leverede DJ Miljø og Geoteknik løbende rapporter, som dokumenterede, at grænseværdierne blev overholdt.
Denne overvågning sikrede en systematisk kontrol af både støj- og vibrationspåvirkninger, hvilket bidrog til, at byggeaktiviteterne kunne foregå i overensstemmelse med de gældende regler.