Strandholms Alle, Hvidovre
Funktion:
Projektperiode:
Bygherre:
Projektbeskrivelse
DJ Miljø & Geoteknik P/S har ydet miljørådgivning i forbindelse med etablering af boliger på en ejendom med kraftig forurening i jord, poreluft og grundvand. Forureningen medførte væsentlig afdampning og potentiel sundhedsrisiko, såfremt boligerne ikke blev opført med særlige hensyn.
Vi har i tæt samarbejde med myndighederne tilrettelagt og gennemført løbende undersøgelser af jord, grundvand og poreluft. Resultaterne herfra har dannet grundlag for detaljerede risikoberegninger og udformningen af en byggeteknisk afværgeløsning, som sikrer, at afdampning ikke påvirker indeklimaet. Afdampningen ledes i stedet kontrolleret væk via ventilation over tag.
Under byggefasen har vi ført miljøtilsyn med særligt fokus på terrændæk og etablering af moniteringspunkter. Hele processen er sket i tæt dialog med bygherre, entreprenør og myndigheder med henblik på at sikre, at alle krav i §8-tilladelsen er opfyldt.
Der udføres fortsat løbende monitering under boligerne. Målingerne dokumenterer, at afværgeløsningen fungerer som tilsigtet, og at der ikke er sundhedsrisici forbundet med ophold i boligerne. Løsningen er godkendt af kommune og region samt dokumenteret fri for sundhedsrisici.