Medarbejderseminar i naturskønne omgivelser
Omgivet af den smukke natur ved Lerbjergcentret i ”de midtsjællandske alper” ved Hvalsø afholdt vi for nylig et medarbejderseminar i dj-mg.
Da der det seneste år er sket en ændring i vores teamstruktur samt kommet mange nye ansigter til, var der til seminaret stort fokus på samarbejde, samtænkning og sammenhold.
Seminaret blev afholdt i samarbejde med konsulent Rasmus S. Visby, fra Visby.dk samt Per Fischer og Ole Kibsgaard fra Outdoor People, som havde sammensat et sjovt og lærerigt 2-dags program med blandt andet teambuilding opgaver, bueskydning og sangskrivning.
De to dage blev en stor succes – både fagligt og socialt – og vi sender en stor tak til alle medarbejdere for deres engagement og gode humør.